BG-български език / CS-čeština / DE-Deutsch / EL-ελληνικά / EN-English / ES-Español / ET-eesti / FI-suomi / FR-français / GA-Gaeilge / HR-hrvatski jezik / HU-magyar / IT-Italiano / LT-lietuvių kalba / LV-latviešu valoda / MT-Malti / NL-Nederlands / PL-Polszczyzna / PT-Português / RO-Română / SL-Slovenščina / SK-Slovenčina / SV-Svenska
Om EU’s generelle præferenceordning (GSP)
Siden 1971 giver EU’s GSP-ordning lettere adgang til EU-markedet for varer, der eksporteres fra udviklingslande, ved at eliminere eller reducere importtolden ensidigt (dvs. på en ikke-gensidig basis). Formålet med GSP er at give lettere adgang til EU-markedet for at fremme en bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling i udviklingslande – især de fattigste og mest sårbare – med det primære formål at reducere fattigdommen.
GSP består af tre særskilte ordninger med forskellige modtagerlande og præferenceniveauer:
- Standard GSP for lande med lave og middellave indkomster, giver delvis eller fuld fjernelse af toldsatser på omkring to-tredjedele af EU’s toldpositioner. Denne ordning har i øjeblikket (i 2019) 15 modtagerlande.
- Den særligt motiverende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+), reducerer de samme toldsatser til 0 % for “sårbare” lande med lave og middellave indkomster, der har ratificeret og implementeret 27 internationale konventioner vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse. GSP+ har i øjeblikket 8 modtagerlande.
- Alt undtagen våben (Everything But Arms) (EBA) ordningen. Som i øjeblikket har 48 modtagerlande, og som giver mindst udviklede lande (LDC’er) toldfri, kvotefri markedsadgang for alle deres produkter, undtagen våben og ammunition.
Om gennemgangen af EU GSP og denne undersøgelse
Det nuværende retsgrundlag for GSP, Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012, udløber i slutningen af 2023. Hvis der ikke vedtages en ny GSP-ordning, vil Standard GSP og GSP+ blive sløjfet, og import fra de nuværende modtagerlande vil blive pålagt de “normale” EU toldsatser, kun EBA vil fortsat blive anvendt. Afhængigt af hvor meget et modtagerland eksporterer til EU, kan dette have en negativ indflydelse på vækst, beskæftigelse og investering i modtagerlandet.
En midtvejsevaluering (offentliggjort i oktober 2018) af GSP konkluderede, at det nuværende system stort set er effektivt og lever op til sine målsætninger. Europa Parlamentet anerkendte i en ikke-juridisk beslutning i marts 2019 også den positive virkning af GSP-ordningen, og fremsatte en række anbefalinger til dens revision. Disse fokuserer på at tilskynde til eksportspredning, lægge mere vægt på forbedring af miljøstandarder, involvering af interessenter og bedre overvågning af GSP implementering.
Europa Kommissionen vil forberede en konsekvensanalyse for at undersøge de økonomiske, sociale, miljømæssige og menneskerettigheders påvirkning på mulige politiske valg for forskellige elementer i en ny EU GSP-ordning. Undersøgelsen, der gennemføres af et konsortium ledet af BKP Economic Advisors, et økonomisk forsknings- og konsulentfirma hjemmehørende i Tyskland, understøtter konsekvensanalysen ved at analysere behovet for, og de gensidige fordele og ulemper ved de forskellige forbedringsmuligheder, der opstod i forbindelse med evalueringsarbejdet.
Arbejdet med undersøgelsen startede i december 2019 og vil fortsætte i 10 måneder. Teamet vil udarbejde tre hovedrapporter, som offentliggøres på denne hjemmeside og som vil blive drøftet med interessenterne, inden de afsluttes.